Unge

Hvis du kommer til samtale hos mig, er det fordi du selv eller nogen omkring dig har en bekymring for hvordan du har det, eller for hvad der sker i dit liv. Den bekymring har du valgt at tage alvorligt – og det er et vigtigt første skridt.

Jeg har erfaringer med unge, der har tumlet med ting som eksempelvis skoletræthed, tristhed, skolefravær, ængstelighed, ensomhed, eksamens- og præstationsangst, problemer med venner, kærester eller forældre, misbrug, mobning eller “bare” med at finde en retning.

Hos mig må du både græde, grine, brokke dig, skælde ud, alt det ind imellem. De fleste af mine samtaler forløber dog med masser af eftertanke, gode grin – og ret konkrete aftaler om, hvad du kan prøve at gøre på en ny måde.

Selv om det kan være svært at se det – så er dine forældre ofte dine bedste hjælpere, hvis I kan kommunikere på en god måde. Lave aftaler der er rimelige for begge parter og undgå opslidende skænderier. Hvis du synes det giver mening, kan vi invitere dine forældre ind til en samtale, og sammen tale med dem om det der udfordrer dig, der hvor du er nu – og hvad der kan hjælpe dig videre.

Måske har dine udfordringer slet ikke noget med dine forældre at gøre – i så fald finder vi sammen ud af, hvem og hvad der så kan hjælpe dig godt videre. Hvis jeg vurderer, at du har brug for anden hjælp end den jeg kan tilbyde, så finder vi sammen ud af hvad det rette tilbud kan være i stedet for.